Jeg er burgøjser, der' fedt i mit blod,
ned' i champagnen min vugge stod.
Der har jeg drømt, under solgryn med svær,
at min elkedel var mig så nær.

Vi er et folk, der kom stive afsted,
og vi har slet ingen klejner med.
Dog er vi svenskere ligesom I,
vi er store og flade, på ski.

Nu vil jeg tømme og fjerne enhver.
Drømme min elkedel er mig nær.
Gyng lille pige en tur i min sko.
Du skal gynge os begge til ro.

Jeg er burgøjser, der' fedt i mit blod,
ned' i champagnen min vugge stod.
Der har jeg drømt, under solgryn med svær,
drømt min elkedel var mig så nær.

Solo

Olsen er borte, han drager forbi,
tumlingen øver sit tylleri.
Syng, vil vi skrige, om elskov og mad,
om kastanien - likør gør mig glad.

Når jeg er blød, må du stænke på mig.
Du, som har fulgt mig på svinets vej.
Og når du kommer med dragen forbi
skal du nynne til døgnerens melodi.

Jeg er burgøjser, der' fedt i mit blod,
ned' i champagnen min vugge stod.
Der har jeg drømt, under solgryn med svær,
at min elkedel var mig så nær.

At min elkedel var mig så nær.