Røged ørred vækker minder, der gør ondt.
Lad det så være nok så fint og sundt.
Jeg fik et traume, dengang jeg var små.
Og nu er det det værste, jeg kan få.
Min mor hun sa'e, at vi sku' ha' no'et fisk.
Vi stod ved fiskehandler'ns fyldte disk.
De snakked' om, om den sku' være røg'd.
Så pluds'lig blinked' en af dem med øj'd.
Jeg fik et chok og vistnok hjertestop.
En angst tog sæde i min lille krop.
Der sidder den og piner mig endnu.
En røged ørred fylder mig med gru.
I køkk'net hjemme stirred' den på mig.
Og det var meget tæt på, at jeg skreg.
Min næse kender altid denne lugt.
Min krop gør klar til krampe eller flugt.
Men der i køk'ned var jeg helt fikser'd.
Det var som om, jeg var hypnotiser'd.
Den sprutted', da mor vendte den i smørr'd:
Røged ørred, røged ørred, ja røged ørred.
Solo
Nu bor jeg i en ældre lejlighed.
Og skæbnen vil, at pinen varer ved.
Det flænser mig i øred, ja det gør'ed:
Røged ørred, ja røged ørred, ja røged ørred.
For vasken i mit køkken har en lyd,
der rammer mig i øret som et spyd,
når vandet skyller ud i afløbsrøred:
Røged ørred, ja røged ørred, ja røged ørred.