Egon ha'd en plan,
smart som bare fa'n.
Der sku' bru'es en hammer, en gammel ost og en nullermand.
Et genialt kup. De stjal rub og stub.
Men misted' det straks. Det sker jo, den slags.

Egon var geniet,
mestred' hekseriet
snørede de store og rige, ganske som vi ka' li'et.
I vort kære land blev den lille mand,
en ørn på sit felt, en højtelsket helt.
Skønt han altid fejled', så kæmped' han gævt.
Den slags heroisme skal holdes i hævd.

Glad opportunist,
fuskespecialist.
Benny mestred' alle maskiner, knippelgod bilist.
En fiffig fidus gav skælmen et sus.
Når kuppet gik flot, var alt skidegodt.

Mellemspil

Bandens nummer sjok,
tøffelhelt og pjok,
ræd og kujoner't af de andre, og dog, han skulle nok.
En slags gentleman i god foderstand,
en elsker galant, familiens garant.

Børge og Yvonne, det Jensenske hjem,
hvad sku' hele banden have gjort uden dem?

Egon, Benny, Kjeld,
I var som os selv.
Hundeho'der, hængerøve, men go'e nok alligevel.
Et kærligt farvel fra det her kapel.
Hvad I gav af grin var ren medicin.

Solo B

Egon, Benny, Kjeld,
I var som os selv.
Skidesprællere, hængerøve, men go'e nok alligevel.
Men allersom bedst til at gi' os en fest,
de sande genier i livseliksir,
to mestre i spas var Balling og Bahs.