Togfløjten lyder, mørket falder på.
Skinnerne har kurs mod landet
ude i det blå.
Dyner drager drømme.
Døgnet går mod da'.
Rejsen går mod Morgenland
mange mil herfra.
Natten favner søvnen,
uro eller fred.
Stjerner varsler hvad som helst
uden mål og med.
Dyner drager drømme
døren ud mod da'.
Rejsen går mod Morgenland
mange mil herfra.
Toget krydser storme,
buldrer gennem regn.
Togets fører smiler, han
ser mageløse tegn.
Dyner drager drømme,
døgnet går mod da'.
Rejsen går mod Morgenland
mange mil herfra.
Farten spalter mørket
lyset skal befries.
Toget møder dagen
på spor 1, naturligvis.
Dyner drager drømme
døren ud til da'.
Rejsen går mod Morgenland
mange mil herfra.