Frist os ikke ind i ledelse (ledelse, ledelse),
karriere- og magttilbedelse (bedelse, bedelse).
Lad os undgå fine titler, dem med krav, man slår sig på (å, å, å, åh)
Vi som faktisk ejer hjerner (hjerner, hjerner),
vil så nødig være stjerner (stjerner, stjerner).
Bare daske rundt og nyde livet vil vi meget gernere.
Vi vil nødig være berømte,
ik' så meget som et kvarter.
Kendthed tyder umiskend'ligt på en tvivlsom karakter.
Mange elsker piedestaler,
de vil høres, de vil ses.
Lad os være or'ginaler i de glade nullers kreds.
Jo, vi kender vejen frem.
Den går udenom og hjem.
Mange taler mest som ekkoer (ekkoer, ekkoer),
skifter farve ligesom gekkoer (gekkoer, gekkoer),
for at følge tidens ånd og dermed ende højt på strå (å, å, å, åh)
Der skal ikke kastes skygge (skygge, skygge)
over vores liv og lykke (lykke, lykke).
Lad os finde vejen udenom og blæse det et stykke.
Det med krav er no'et så bøvlet.
Helle for at blive fri.
'Gå den lette vej' har altid vær't en smart filosofi.
Mange elsker piedestaler,
de vil høres, de vil ses.
Lad os være or'ginaler i de glade nullers kreds.
Jo, vi kender vejen frem.
Den går udenom og hjem.
Frist os ikke ind i ledelse (ledelse, ledelse),
List os hellere ind i fredelse.(bedelse, bedelse).
Lad os undgå fine titler, dem med krav, man slår sig på (å, å, å, åh)
Det er visdom, som er givet (givet, givet)
os igennem hele livet (livet, livet).
når vi ser det hele ovenfra i fugleperspektivet.