Jæ spurgt min kærst, ”Du, Gurli Ruth, ska’ vi gå en tur, bar’ et bette smut? Neej te’ åen, sårn for å gå en bette tur neej ve’ Remstrup Å? Hun sa’e: ”Så skiij, men ikk’ for læng’ Jæ ska’ tidlig hjem å i min seng Bar’ et smut sårn for å gå en bette tur neej ve’ Remstrup Å.” Jæ sa’e te’ hen’: ”Okay, du veej jæ’e glaj for dig, kall’et kærligheej. Jæ vill’ så gern’ bli’ gift mæ dig.” Sae jæ, men så - ble’ hun godt nok bleg. Nu var hun skis’me godt nok sur Så var’et slut mæ den der tur. Hun sa’e: ”Hvor var’et træls, du spurgt’ Jæ har sagt nej te dig, Børge Kurt.” Jæ trak min kniv, og jæ stak te. Hun himlet op, men jæ ble’ ve’. Hun skreg: ”Børge Kurt, slå mig ikk’ ihjel, jæ’wl bare hjem, hjem te mig… aarrgghh. Solo Så løw jæ hjem, mens hun lå på jor’n. Jæ skreg: ”Åh Guj, hva’ har jæ gjorn?” ”Jo, du har jo slåej din kærest ihjel. Det sku du da nok ikk’ ha’ gjorn’. Vel?” Hun sa’e: ”Så skiij, men ikk’ for læng’. Jæ ska’ tidlig hjem å i min seng Bar’ et smut sårn for å gå en bette tur neej ve’ Remstrup Å. En bette tur neej ve’ Remstrup Å. En bette tur neej ve’ Remstrup Å.”