Det her er dit land, men også mit land,
Et tem'lig lille men et ret så frit land.
Som født af vandet, så'n ligger landet.
Det er som skabt til dig og mig.

Den høje himmel, de lange veje,
de bløde bakker er fælles eje.
En saftig eng hvor sort-hvide kvier går.
Skiftet fra vinter og til vår.

På Skagens Gren så jeg lyset smælde,
til Råbjerg Mile i al sin vælde.
Og havgus svøbte sit slør om alting.
Men landet blev nyt bag næste sving.

Det her er dit land...

De smalle sunde, de brede bælter,
Det driftigt dyrkede land i felter.
Et par der cykler, en stille bøgeskov,
trygt barn, en mor, der tit gi'r lov.

Fra hårde klipper til Højer Sluse,
fra hedens lyng og til byens huse,
der tales sproget, jeg allerbedst forstår.
Der har jeg levet mine år.

Det her er dit land...

Solo

En mængde fortid til alle sider,
si'r vi har været her fra gamle tider.
En flintekniv fra en tidlig bondes hånd
bringer i dag et pust af ånd.

De hvide møller, der fanger vinden,
som ramte småbådes sejl forinden,
skal puste liv i en sikker fremtid,
skabt mest på klogskab og på vid.

Det her er dit land...